Flere installatørvirksomheder
Forsikringstageren bør være opmærksom på, at de fleste installatørvirksomheder er specialister inden for bestemte fagområder som fx låse, gitre, sikringsglas, pengeskabe, døre, alarmanlæg m.v. Der skal derfor udfyldes en installationserklæring for hvert af de fagområder, der udgør virksomhedens samlede indbrudssikring på det aktuelle sikringsniveau.
Installationserklæringerne er lette at anvende
Erklæringerne kan hentes på Sikringsguiden.dk - her. De er gratis og er alle skrivbare PDF-dokumenter. Det betyder, at installationserklæringen kan udfyldes på stedet, og sendes til forsikringstager og til egen installatørvirksomhed, som dokumentation for, at sikringsniveauet er opfyldt.
Husk at installationserklæringen altid skal være udfyldt med et F&P-registreringsnummer og underskrift af både installatør og forsikringstager.